Genvej til hovedindhold

IBM åbner innovationscenter i København


København - 05 okt 2016: Indenfor de næste to år ansætter IBM 250 IT-talenter. Første hold rekrutteres nu og ventes at bemande Innovationscentret allerede ved årsskiftet. De nye konsulenter skal fokusere på banebrydende teknologier inden for big data, cognitive computing og digitale forretningsområder og skal udvikle fremtidens smarte IT-løsninger.

  • ”Danmark er skabt til at være et innovationslaboratorium. Dels er der adgang til IT-talenter med forretningsforståelse – dels er danske kunder meget nysgerrige og parate til at bruge nye digitale løsninger. Kunderne ser gerne, at vi udvikler og afprøver innovative ideer sammen, og vi oplever, at de i stigende grad efterspørger vores nærhed. Det er blevet vigtigt for dem, at vi forstår deres lokale behov og kan operere sammen med dem,” udtaler Henrik Bodskov, adm. dir, IBM Danmark.

  • ”Det er vel en af årets bedste erhvervsnyheder. Det er godt for IBM. Det er godt for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Og det er ikke mindst godt for de 250 talenter, der nu får chancen for at gøre karriere hos et af verdens førende IT-selskaber. Regeringen lægger stor vægt på at gøre det attraktivt at investere i Danmark. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi kan hjælpe IBM med at udvide i København med et nyt innovationscenter. Det er et godt eksempel på Invest In Denmarks målrettede indsats for at skabe videnstunge arbejdspladser i Danmark,” udtaler udenrigsminister Kristian Jensen. 

​Rekrutteringen vil ske i tæt samarbejde med Invest in Denmark i Udenrigsministeriet, Copenhagen Capacity samt førende danske uddannelsesinstitutioner.  

Danmark som et unikt innovationslab

At Danmark er i det absolutte førerfelt internationalt, når det gælder digitalisering, og at danske borgere og virksomheder er hurtige til at tage nye digitale løsninger til sig, har været helt centralt for IBMs beslutning om at placere Centret i Danmark.

Etableringen af Innovationscentret i Danmark glæder erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, der mener, at Centret kan levere især to væsentlige bidrag. 

  • ”Det er afgørende for Danmarks økonomiske vækst at få øget andelen af udenlandske investeringer, og at vi holder Danmark på en digital vinderkurs, så vi høster fremtidens digitale vækst-potentialer. Som erhvervs- og vækstminister er det derfor en glædelig nyhed, når en stor, udenlandsk digital virksomhed beslutter at åbne et innovationscenter i Danmark,” udtaler erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. ​
     
  • ”IBM Danmarks annoncering af et nyt innovationscenter i København med 250 ansatte er fantastisk. Det viser, at Greater Copenhagen er attraktiv for store internationale virksomheder. Vi har mange unge talentfulde kandidater i regionen og innovative miljøer, hvor virksomheder kan teste og udvikle nye løsninger. Centrets fokus på udvikling af banebrydende teknologier og løsninger går også hånd i hånd med Københavns vision om at være en førende innovativ og smart by.”, udtaler overborgmester Frank Jensen (S).

Kontaktoplysninger

Benedicte Strøm
Kommunikationschef, IBM Danmark
51638873
bstroem@dk.ibm.com

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen kan kontaktes via presserådgiver Rasmus Holm Thomsen

91399455

For yderligere kommentarer fra udenrigsminister Kristian Jensen kontakt venligst presserådgiver Poul Kjar

41865975

Overborgmester Frank Jensen kan kontaktes via presserådgiver Susan Norsker

21347504

Relaterede XML-feeds
Emner XML-feeds
Corporate
IBM i Danmark