Genvej til hovedindhold

Piger på besøg hos IBM som led i samarbejde med Virum Gymnasium


Kgs. Lyngby - 21 nov 2013: IBM Danmark vil have flere unge til vælge en teknisk uddannelse, fordi der fremover bliver generel mangel på medarbejdere med en teknisk uddannelse, og alt for mange piger vælger området fra. Det sættes der fokus på i den landsdækkende kampagne, Girls’ Day in Science, og IBM Danmark inviterer derfor 20 piger fra Virum Gymnasium ind den 27. november, så de kan møde mænd og kvinder fra IBM, arbejde med et projekt og forhåbentligt på den måde få vækket deres interesse for teknik. Undervisningsminister Christine Antorini deltager i arrangementet.

- Det er en rigtig god idé, at virksomheder og skoler samarbejder om at skabe interesse for naturvidenskab og teknologi hos de unge, ikke mindst hos pigerne. Derfor ser vi meget frem til samarbejdet med Virum Gymnasium. IBM har gennem mere end 10 år kørt projektet Teknologi og Piger, som har til formål at fremme pigers interesse for it. Vi ser Jet-Net-samarbejdet som en naturlig forlængelse af det projekt.

Årlig mærkedag

Sådan siger afdelingsleder i IBM Danmark A/S, Annette Stausholm. IBM Danmark er nyt med-lem i det nationale netværk Jet-Net.dk, hvor virksomheder og skoler i fællesskab skal få elevernes øjne op for det naturvidenskabelige område.

Årsagen er, at danske virksomheder ifølge Dansk Industri i 2030 vil mangle 11.000 medarbejdere med en lang videregående uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi. 25. og 27. november sættes der særligt fokus på at øge pigernes interesse, når der for første gang afholdes Girls’ Day in Science, hvor en håndfuld virksomheder og videncentre landet over inviterer flere hundrede piger fra gymnasier og folkeskolens afgangsklasser indenfor. - For os er samarbejdet med erhvervslivet rigtigt og vigtigt. IBM er en yderst attraktiv samarbejdspartner for Virum Gymnasium, som vi har fundet sammen med via initiativet Jet-Net.dk, siger Mette Kynemund, rektor på Virum Gymnasium og fortsætter:

- Interessen for naturvidenskaben øges helt naturligt, når personer uden for skolen inddrages og pigerne møder rollemodeller. Vi får også løftet indholdet i undervisningen, fordi vi kan tilbyde opgaver, analyser og metoder, som har direkte forbindelse til virkeligheden. På den måde bliver jobmulighederne også helt konkrete og autentiske, og vi kan få aflivet en masse myter, så pigerne kan træffe et kvalificeret valg, når de skal vælge uddannelse.

Få piger på tekniske bacheloruddannelser

Mange piger fravælger de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Faktisk er andelen af piger, der i år blev optaget på tekniske bacheloruddannelser kun 29 procent, viser et notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser.

- Det er synd, at så mange piger slet ikke overvejer en uddannelse inden for området. Der er behov for at flere piger interesserer sig for naturvidenskab og teknologi. Meget peger på, at pigers interesse adskiller sig fra drengenes. Der er en tendens til, at pigerne er mere interesserede i, hvad teknologien kan gøre for samfundet, hvor drengene er mere interesserede i teknikken for teknikkens skyld. Vi vil gerne være med til udfolde de mange spændende jobmuligheder. Derfor kan piger på Girls’ Day in Science møde kvinder med spændende jobs og se, hvad det vil sige at arbejde med fx bæredygtige teknologier i en global verden, siger Nanna Seidelin, direktør for Naturvidenskabernes Hus, et udviklingscenter, der arbejder for at øge danske elevers interesse for området.

Udvikling kan vendes

Inspirationen til Jet-Net.dk og Girls’ Day in Science er hentet fra Holland, hvor der hvert år deltager 8.000 piger. Girls’ Day in Science er arrangeret af Jet-Net.dk, som er et landsdækkende netværk for skole-virksomhedssamarbejde. Naturvidenskabernes Hus og Industriens Fond har i samarbejde taget initiativ til Jet-Net.dk, og Industriens Fond finansierer projektet med en opstartsbevilling på 3,2 mio. kr. Ligestillingsministeriet støtter også Girls’ Day in Science.

- Vi er nødt til at vende udviklingen og opfattelsen af, hvilke jobs og uddannelser, der er cool. Danmark har brug for viden og kompetencer inden for natur og teknik, siger Nanna Seidelin, direktør for Naturvidenskabernes Hus.

Fakta om Jet-Net.dk og Girl’s Day in Science

Dette års program

Mandag den 25. november:

Onsdag den 27. november:

Pressen er meget velkommen ved alle de nævnte arrangementer.

Kontaktoplysninger

Annette Stausholm
Afdelingsleder, IBM Danmark
28 80 81 17
astaus@dk.ibm.com

Nanna Seidelin
Direktør, Naturvidenskabernes Hus
29 41 11 33
ns@nvhus.dk

Jeppe Hust
Jet-Net.dk projektleder, Naturvidenskabernes Hus
29 70 03 77
jh@nvhus.dk

Mette Kynemund
Rektor, Virum Gymnasium
45 95 40 24
mk@edu.virum-gym.dk

Relaterede XML-feeds
Emner XML-feeds
Corporate
IBM i Danmark