Genvej til hovedindhold

Smarte løsninger på Københavns CO2-udfordring


København - 17 maj 2013: Et team af internationale eksperter fra IBM fremlægger i dag deres anbefalinger til, hvordan smart teknologi og god dataindsamling kan hjælpe København til at blive en både grønnere og bedre by at bo i.

Find den mindst forurenede cykelrute i København med din smart phone eller sæt vaskemaskinen i gang, når det blæser, og der er masser af vindenergi. Det kan være eksempler på, hvordan københavnerne konkret kan hjælpe med at gøre byen grønnere. Men før dette bliver til noget, skal informationer om forbrug og potentiale være indsamlet og være til rådighed. Et internationalt ekspertteam fra IBM fremlægger i dag deres anbefalinger til, hvordan København kan hjælpe forbrugere og erhvervsliv med at få de data, der giver dem mulighed for at bruge energi, når den er grøn. Anbefalingerne skal blandt andet hjælpe København med at nå målet om at blive CO2-neutral i 2025. 

”Københavns ambition om at blive CO2-neutral i 2025 er både enestående og ambitiøs, og de er allerede nået langt i deres bestræbelser. Nøglen til at opnå målet er data: Indsamling af data, analyse af data og ikke mindst den governancestruktur, der skal sikre, at den indsamlede viden bliver anvendt konstruktivt. På denne måde kan man gøre systemer og bygninger intelligente. Dette kræver en helt ny adgang til at samle information på tværs af institutioner og private aktører,” fortæller Lars Mikkelgaard-Jensen, adm. direktør i IBM Danmark.  

Anbefalingen er blandt andet, at København stiller sig i spidsen for at samle alle energidata og sørger for, at de bliver delt med borgere og virksomheder.

”Jeg ser et kæmpe erhvervspotentiale i, at vi i København finder de smarte løsninger på storbyernes miljøproblemer. Hvis vi fortsætter med at gå forrest, er der store muligheder for danske virksomheder i at eksportere viden og teknologi til verdens storbyer, som ønsker at få en mere bæredygtig udvikling,” siger overborgmester Frank Jensen.

”Vi har i København et ambitiøst mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Det er ambitiøst, og hvis skal det lykkes, er det ekstremt vigtigt, at vi har gode information om, hvordan vi udnytter energien bedst muligt. Det er nogle meget interessante anbefalinger, som IBM kommer med. Jeg tror, at det er helt afgørende for at gennemfører den grønne omstilling, at den information, som vi allerede har, bliver systematiseret og stillet til rådighed, så virksomheder og iværksættere kan udvikle nye grønne løsninger til glæde for forbrugerne,” siger overborgmesteren.

Anbefalingerne kommer efter, at København er blevet udtaget til IBM’s Smarter Cities Challenge, hvor IBM sender et ekspertteam til byen for at give konkrete anbefalinger på de udfordringer, byen står med. IBM’s Smarter Cities Challenge blev lanceret i 2011 og er det største filantropiske initiativ i virksomhedens CSR-program.

IBM’s anbefalinger fremlægges ved et arrangement i Københavns Rådhus’ festsal fredag 17/5 klokken 13.

Kontaktoplysninger

Thomas Giolla-Møller
Pressemedarbejder, Københavns Kommune
24 78 22 32

Carsten Grønning
Pressechef IBM Danamrk
28 80 35 16
cgr@dk.ibm.com

Relaterede XML-feeds
Emner XML-feeds
Analytics
News about IBM solutions that turn information into actionable insights.
Energy & Utilities
Energy and the Environment
IBM's tiltag inden for energi og miljø.
Government
Smarter Cities
News about how IBM is helping to create Smarter Cities.
Smarter Planet
Pressemeddelelser med tilknytning til IBM's Smarter Planet initiativ